Siden COVID-19-pandemiens begyndelse er mange af vores kunder, forhandlere og Epilog-medarbejdere begyndt at bruge deres maskiner til at fremstille tiltrængte værnemidler til både sundhedspersonale og lokalsamfundet.
Det har været fantastisk at se, hvordan vores brugere hjælper deres medmennesker. Nedenfor kan du læse et par udvalgte historier og se nogle af de projekter, der har set dagens lys. Hvis du også fremstiller værnemidler med din Epilog Laser-maskine, kan du kontakte Amy Dallman, så du også kan komme med på listen!
All Wheel Engineering, LLC., San Diego, CA – Ansigtsværn
Tom Deadrick fra All Wheel Engineering har skiftet arbejdet med at fremstille autodele ud med fremstillingen af ansigtsværn til sundhedspersonale i frontlinjen ved hjælp af sin Epilog Fusion M2 og sin 3D-printer. I løbet af de seneste par uger har Tom doneret tusinder af ansigtsværn til lokale sundhedsklinikker i San Diego-området.



Bauhaus Form + Function-laboratoriet på Bauhaus-Universität Weimar i Tyskland – Ansigtsværn
Jason Reizner, som er leder for Bauhaus Form + Function-laboratoriet på Bauhaus-Universität Weimar, og hans team har udviklet et laserudskåret ansigtsvisir til dem, der arbejder i COVID-19-pandemiens frontlinje. Visiret kan fremstilles af 0,5 mm PETG-film på under et minut med teamets 120 watt Fusion M2.
"BauhausUniVisors" design kan benyttes af alle under en Creative Commons-licens, og du kan finde det her: BFFL | GitHub

Centex Laser Engraving, Pflugerville i Texas – Maskeklips
Ansigtsmasker har elastikker, der kan genere huden bag ørerne, så Centex begyndte at laserskære akrylklips til maskerne. I stedet for at fastgøre masken bag ørerne, bliver elastikken nu samlet bag på hovedet ved hjælp af klipsene, og da de er fremstillet i akryl, kan de steriliseres og genbruges.




Debra Salley, Epilog Laser – Ansigtsmasker
Vores egen messekoordinator Debra Salley bruger sin Zing 24 til at fremstille ansigtsmasker af T-shirts. Maskerne kan ikke bruges af sundhedspersonale, men kan anvendes af folk, der bor i områder, hvor ansigtsmasker er påbudt i det offentlige rum.


Laser Depot & Northern Laser Systems – Aerosolkasser
Vores forhandlere fra Laser Depot (Colombia i Sydamerika) og Northern Laser Systems (Wisconsin i USA) laserudskærer begge aerosolkasser i akryl, som de donerer til lokale sundhedsklinikker. Kasserne bruges til at forhindre spredning af COVID-19-partikler under intubering af en patient.


Tiderne er måske nok usikre, men vores medmenneskers vilje til at hjælpe, kan man altid regne med. Tak til alle jer Epilog Laser-brugere, som anvender vores udstyr til at hjælpe jeres lokalsamfund med at tage udfordringen op. Vi sætter stor pris på jer!