Hej og velkommen tilbage til Epilog Studio! I dette projekt skal vi lave et lagdelt akrylskilt med akrylplader i forskellige farver. Se videoen ovenfor, eller følg projektet nedenfor for at få mere at vide om vores arbejdsproces for udskæring af flere forskellige lag, og hvordan vi laver overfladiske udskæringer i selvklæbende papir på akryl.

En Epilog Laser-maskine er fantastisk til hurtigt at skære indviklede former ud af ark eller plader. Dette projekt viser en enkel, men effektiv måde, hvorpå man kan bruge disse former til at skabe en dybde, der virkelig får et produkt til at skille sig ud fra mængden.

Download grafik

Materialer, der skal bruges


Vi brugte en 80 watt Fusion Pro 32:

Akrylskæring

Vektor // Hastighed: 12 % // Ydeevne: 100 % // Frekvens: 100 %

Skæring af akryl og selvklæbende papir (kombineret)

Vektor // Hastighed: 10 % // Ydeevne: 100 % // Frekvens: 100 %

Overfladisk skæring af selvklæbende papir

Vektor // Hastighed: 20 % // Ydeevne: 10 % // Frekvens: 100 %


Sådan kommer du i gang

Til dette projekt bruger vi en Fusion Pro 32 med et 80 watt laserrør og det valgfri vektorskærebord i lamelstil, som er perfekt til at skære større former ud af akrylplader.

Vi har lavet en 3D-model i fuld størrelse i Adobe Illustrator, så du kan se, hvordan det endelige projekt kommer til at se ud, ved hjælp af Illustators 3D-funktioner til facetskæring og ekstrudering. En digital model i 3D giver dig et rigtig godt værktøj til at udvikle konceptet for dit projekt. Selv om en model ikke er nødvendig, kan den bruges til at visualisere dit endelige produkt, inden du går i gang med fremstillingen i din laser.

Vi har klargjort vores forskellige lag med skærelinjer i samme farve som vores akrylplader. Inden vi udskriver jobbet til Epilogs softwarepakke, kontrollerer vi, at vi har deaktiveret de lag, som vi ikke ønsker at udskrive, i Adobe Illustrator. Derefter centrerer vi alle vores skærelinjer på tegnebrættet. Dette forenkler arbejdsprocessen i softwarepakken. Udskriv filen til softwarepakken.

Konfiguration af indstillinger og arbejdsproces

Vi begynder med at importere 1/8" akrylskæringsindstillingerne fra softwarepakkens materialedatabase. Vi klikker på knappen "Import Material Settings" i vores proces og vælger derefter muligheden "Cutting 1/8" (3mm)" under afsnittet Acrylic på fanen Vector.

Softwarepakken anvender nu disse indstillinger i vores proces.

Udskæringsindstillinger (akryl)
Maskine: 80-watt CO2 Fusion Pro
Hastighed12 % Effekt100 % Frekvens100 %
Du kan finde de anbefalede materialeindstillinger i maskinens manual.

Nu indstiller vi Process Type til "Off". Vi skal til at opdele processen i de enkelte lag, og når vi indstiller Process Type til "Off" inden opdeling, deaktiveres hvert lag som standard. Det gør det nemmere at aktivere hver proces enkeltvis ved udskrivning til laseren.

For at adskille vores gruppe af skærelinjer efter farve klikker vi på knappen Color ud for Split by: under procesindstillingerne. Dette opdeler vores farvede skærelinjer i forskellige processer, mens vi beholder de materialeindstillinger og den procestype, vi indstillede tidligere.

Derudover bruger vi funktionen Merge til at omgruppere skærelinjerne til tekst med vores mørkegrønne lag, så disse to skiltelag er i samme gruppe. Vi vil nemlig sende disse til laseren på samme tid.

Med Epilogs softwarepakke kan vi give hver proces i jobbet et unikt navn. Derfor omdøber vi alle processer til den farve akryl, vi udskærer den i, inden vi begynder at skære akrylen til vores skilt. Det er ikke nødvendigt, men det gør det nemmere at arbejde med processerne, når vi sender dem til laseren. Når alle vores processer er omdøbt, er vi klar til at begynde udskæringen i laseren.

For at sende vores første udskæringer til laseren skal vi blot ændre Process Type fra Off til Vector. Vi begynder med vores grønne akrylproces.

Udskrivning af vores lag

Sørg for, at laseren peger på materialet, og placer skærelinjerne i softwarepakken, så de er justeret til akrylpladen. Vælg derefter "Print" for at sende skærelinjerne til laseren. På laseren skal du vælge jobbet og trykke på knappen Go.

Når vi er færdige med at udskære vores første akrylplade, gentager vi processen, til vi har udskåret alle de lag og dele, vi skal bruge for at kunne samle vores skilt. For hver enkelt akrylplade skal Process Type på det lag, du vil udskære, indstilles til "Vector" i softwarepakken, og alle andre lag skal være indstillet til "Off". Udskriv derefter laget til laseren.

Udskæring af det øverste lag

Til vores sidste akryllag udskriver vi teksten og den mørkegrønne akrylproces. Vi bruger slidstærkt, selvklæbende hvidt papir, som lægges oven på den mørkegrønne akryl og skæres meget overfladisk, så vi ender med den hvide tekst til vores skilt.

Vi fjerner afdækningen på den mørkegrønne akryls blanke side.

Derefter fjerner vi bagsiden på det selvklæbende papir og påfører det på vores mørkegrønne akryl omtrent der, hvor vores tekst skal placeres.

Vi går nu tilbage til softwarepakken og justerer hastigheden og ydeevnen for de grønne akryludskæringer samt for de overfladiske papirudskæringer.

Vi bruger 10 % hastighed, 100 % ydeevne og en frekvens på 100 % til akryludskæringerne, som går gennem både det selvklæbende papir og akrylen.

Udskæringsindstillinger (akryl og selvklæbende papir)
Maskine: 80-watt CO2 Fusion Pro
Hastighed10 % Effekt100 % Frekvens100 %
Du kan finde de anbefalede materialeindstillinger i maskinens manual.

Vi bruger 20 % hastighed, 10 % ydeevne og en frekvens på 100 % til vores overfladiske udskæringer af den hvide tekst. De overfladiske udskæringer vil lige netop gå gennem det hvide selvklæbende papir uden at skære gennem den mørkegrønne akryl, så vi kan fjerne det overskydende hvide papir uden problemer. Udskriv jobbet til laseren, vælg det på maskinen, og tryk på Go.

Indstillinger til overfladiske udskæringer (selvklæbende papir)
Maskine: 80-watt CO2 Fusion Pro
Hastighed20 % Effekt10 % Frekvens100 %
Du kan finde de anbefalede materialeindstillinger i maskinens manual.

Samling

Derefter fjerner vi det overskydende hvide selvklæbende papir, så kun teksten står tilbage.

Nu er alle akryllagene færdige, og vi lægger alle lagene ovenpå hinanden for at kontrollere, at de er klar til at blive samlet.

Vi fjerner den resterende afdækning på alle akryllagene.

Derefter limer vi lagene sammen med cyanoacrylatlim (CA).

Når det sidste lag er lagt på plads, er produktet færdigt, og du har skabt et unikt, lagdelt akrylskilt med en Epilog Laser.


Hvor kan du bruge/sælge tilpassede, laserudskårne akrylskilte?

  • Lokale virksomheder
  • Din egen virksomhed eller skole
  • Til vejviserskilte
  • Udstillinger på museer eller skoler


help desk software