CT- og 3D-bordscanner med Arduino tager førstepladsen i Epilog Challenge IX

CT- og 3D-bordscanner lavet med Arduino

Epilog Laser er glade for at kunne annoncere, at Jon Bumstead fra Manchester i Missouri er den store vinder i den niende udgave af den meget populære Epilog Challenge, der afholdes på Instructables. Jon modtog en ny 30 watt Zing 16, et vektorskærebord og en luftkompressor for sit bidrag "Desktop CT and 3D Scanner with Arduino" (CT- og 3D-bordscanner med Arduino). Det vindende bidrag var én af 1.016 vejledninger, der blev indsendt til Epilog Challenge IX.

"Jeg kunne næsten ikke tro det, da jeg fandt ud af, at jeg havde vundet," sagde Jon. "Jeg var på arbejde og kunne ikke lade være med at hoppe af begejstring. Udover den enorme glæde føler jeg mig så heldig med, at der findes sådan en konkurrence og sådan et fællesskab – og beæret over at vinde en konkurrence med så mange fantastiske bidrag. Jeg har drømt om at eje en lasermaskine, lige siden jeg fandt ud af, at de fandtes."

The finished 3D scanner device, a ring, and the ring's 3d model constructed with the device

Da vi spurgte Jon, hvad hans planer var med laseren, fortalte han os, at en af hans idéer var at lave lærerige sæt for at få folk i alle aldre til at blive interesseret i mekanisk design og elektronik.

"Den første idé til et sæt er et LED-dodekaeder, der kan programmeres med en Arduino, tilsvarende en stor geodætisk LED-kuppel, som jeg byggede for et års tid siden og delte på Instructables," sagde Jon. "Jeg nåede at skære en prototype, før mit lokale åbne værksted lukkede, så du kan nok forestille dig, hvor glad jeg er over, at jeg kan fortsætte med at udvikle dette sæt. Jeg har også for nylig åbnet en Etsy-butik, One Bit Kit, hvor man kan købe nogle mindre sæt. Udvalget på Etsy er begrænset på nuværende tidspunkt, men denne laserskærer vil være et uundværligt værktøj til at udvikle flere sæt."

"Endnu engang er jeg målløs, ikke kun over mængden af bidrag, vi har modtaget, men også over kreativiteten og opfindsomheden bag så mange af bidragene til Epilog Challenge," sagde Mike Dean, vicedirektør for salg og marketing hos Epilog Laser. "Vi er så glade på Jons vegne, og vi er sikre på, at han vil skabe nogle helt utrolige projekter med laseren."



Pressekontakt for Epilog Laser:
Amy Dallman, specialist i marketingkommunikation
303.277.1188
Send en e-mail til Amy Dallman

Om Epilog Laser
Epilog Laser har siden 1988 designet og fremstillet CO2- og fiberlasersystemer med flyvende optik, der kan gravere og skære træ, akryl, plast, tekstil, gummi og mange andre materialer. Epilog har specialiseret sig i at udvikle lasersystemer, der skaber uovertruffen mærknings- og skæringskvalitet på alle typer produkter. Virksomheden producerer alsidige og pålidelige systemer, der er nemme at bruge og til en overkommelig pris. Du kan finde flere oplysninger på www.epiloglaser.com.

Få en gratis brochure og vareprøver

Modtag brochurer og vareprøver, og få flere oplysninger fra os eller din lokale forhandler.

*
*
*
*


Populære sider

help desk software
Portions of this page translated by Google.