En gennemgang af år 2017

epilog gennemgang af år 2017

"Hvert år har sine egne udfordringer og bedrifter, men overordnet var 2017 er fantastisk år for os. Vi har ikke ord til at udtrykke vores taknemmelighed over for vores fantastiske medarbejdere og distributører og selvfølgelig vores loyale kunder og fans, som fortsat støtter os og i høj grad bidrager til vores succes."

Mike Dean, Epilog Laser

Golden, Colorado (19. december 2017) – Når vi nu gør os klar til at tage hul på 2018, nyder vi hos Epilog Laser altid at se tilbage på de spændende annonceringer, begivenheder og resultater, vi har oplevet i løbet af de seneste 12 måneder. Se nogle af højdepunkterne fra 2017.

Fortsat vækst – I år har vi budt velkommen til en ny administrativ assistent til vores canadiske kontor, fire nye medarbejdere til vores europæiske kontor og syv nye medarbejdere til vores globale hovedkvarter i Golden i Colorado. Vores nye teammedlemmer er ansat i en bred vifte af stillinger, herunder regnskab, teknik, produktion, teknisk support samt salg og marketing. Vores udvidelse i alle vores placeringer har hjulpet os med endnu en gang at opnå rekordsalg i 2017.

Flere ressourcer – Vi har for nyligt føjet en videoproducer til vores salgs- og marketingteam, som vil tage sig af den øgede efterspørgsel efter videoer med instruktioner og teknisk indhold. Vi arbejder allerede hårdt på at lave et mere omfattende videobibliotek til vores nuværende og fremtidige kunder. Vi var også glade for at kunne tilbyde en omfattende ressource til vores fiberlaserkunder, Guidebook to Industrial Etching & Marking, som indeholder over 50 sider med indblik, tips og tricks til gravering af metal med vores fibersystemer.

Vi støtter skaberkraften – Epilog var sponsor for håndværksmesserne i San Mateo og New York City samt flere lokale håndværks- og minihåndværksmesser i hele landet. Vi sponsorerede også Make48, den yderst populære todages-opfindermaraton, hvor holdene har 48 timer til at planlægge og fremstille en prototype af et produkt, der omhandler en udfordring fra det virkelige liv. Vi har endvidere sponsoreret den tredje årlige Makerspace-konkurrence fra instructables.com, hvor vi donerede en 40-watt Zing 24-laser som en del af hovedpræmien. Vi annoncerer snart den 9. årlige Epilog Challenge på Instructables – følg med for at få flere nyheder om det.

Vi giver tilbage – Vi er meget glade for at kunne fortælle, at med generøse donationer fra ejere og medarbejdere hos Epilog og vores venner hos Colorado 811 har vi her i julen indsamlet over 1.000 USD, som vi brugte til at købe hundredvis af stykker legetøj (vi fyldte 5 Zing-forsendelseskasser!) til Santa Shop i The Action Center.

"Hvert år har sine egne udfordringer og bedrifter, men overordnet var 2017 er fantastisk år for os," sagde Mike Dean, vicedirektør for salg og marketing hos Epilog Laser. "Vores team fortsætter med at vokse, så vi kan give flere ressourcer til vores kunder, overgå salgsrekorderne og meget, meget mere. Næste år kan vi fejre Epilogs 30-års jubilæum, og har ikke ord til at udtrykke vores taknemmelighed over for vores fantastiske medarbejdere og distributører og selvfølgelig vores loyale kunder og fans, som fortsat støtter os og i høj grad bidrager til vores succes."

2018 er kun nogle få uger væk, og vi er så spændte på, hvad der kommer til at ske næste år.  Vi vil gerne udtrykke vores store taknemmelighed til jer – vores kunder, venner, fans og medarbejdere – for jeres støtte, der var med til at gøre 2017 til et helt utroligt år for Epilog Laser. Glædelig jul, godt nytår og de bedste ønsker til alle om et fredeligt og succesrigt 2018.


For mere information kontakt:

Amy Dallman

Marketing Communications Specialist

Epilog Laser

+ 13032771188




Populære sider

help desk software
Portions of this page translated by Google.